fbpx

Åndelig omsorg

På denne side kan du læse anmeldelser af Anne Elsebet Overgaards bog “Åndelig omsorg”

Af: Birgit Bidstrup Jørgensen, tidl. lektor i sygeplejerskeuddannelsen

Citat:

Åndelig omsorg er at møde mennesker i deres eksistens, i dyb nød eller i glæden (s. 15).

Forlaget Buster Nordic har genudgivet Anne Elsebet Overgaards bog Åndelig omsorg fra 2003, som har
været udsolgt i mange år. Det er en god idé at udgive bogen igen til glæde for sundhedspersonale og
studerende, der ønsker at vide mere både om åndelig omsorg og om de teorier inden for pleje af syge, der
siger noget om emnet.
Selv om man bekender sig til et helhedssyn på mennesket og ikke ser mennesket som bestående af fysiske,
psykiske, sociale og åndelige dimensioner som en slags ”delmængder”, kan sundhedspersonale godt bruge
hjælp til at forestille sig, hvad dette ”åndelige” er, og hvordan de kan imødekomme det. Bogen arbejder ud
fra en definition, der siger, at åndelig omsorg er at være opmærksom på patientens eksistentielle
spørgsmål og ressourcer, at lytte til den mening disse har i patientens livshistorie, og at hjælpe patienten i
hans/hendes arbejde med eksistentielle spørgsmål med udgangspunkt i hans/hendes eget livssyn.
Åndelig omsorg retter sig altså ikke nødvendigvis mod patienters religiøse spørgsmål. Det kan den gøre,
men alle mennesker har et livssyn, der omfatter deres individuelle værdier, og hvad der giver mening for
dem. Det tydelige kristne standpunkt, som bogens forfatter giver udtryk for, er på den måde en gevinst for
læsere, der har brug for uddybning af denne dimension af omsorgen.
En af bogens styrker er, at den peger på, at åndelig omsorg ikke nødvendigvis handler om fortvivlede
mennesker i mødet med død og lidelse, for dyb glæde bliver større, hvis den bliver mødt med omsorg og
deltagelse. Det er også en væsentlig del af omsorgen.
Bogen indledes med kapitler om åndelig omsorg i et pluralistisk samfund og teori om åndelig omsorg, før
bogens 1. del gennemgår tre omsorgsteorier og deres baggrund i tænkere, der har inspireret deres
forfattere. Det drejer sig om Kari Martinsens tanker om sanselig sygepleje med baggrund hos K.E. Løgstrup;
Katie Erikssons tanker om lidelsen med baggrund hos Søren Kierkegaard og sidst Joyce Travelbees tanker
om menneskets søgen efter mening med baggrund hos Viktor Frankl. Bogens 2. del handler om åndelig
omsorg i praksis ud fra hver af de tre omsorgsteorier. Til sidst belyses åndelig omsorg og menneskets

livshistorie, hvor fortællingens betydning belyses for at patienten uddyber sin forståelse af sig selv, og for at
sundhedspersonalet forstår patienten bedre. Bogen afsluttes med digte og salmer til inspiration.
Det helt originale ved bogen er den eksemplariske måde, hvorpå forfatteren viser, hvordan man kan læse
hver omsorgsteoris svar frem på spørgsmålet om, hvad den siger om åndelig omsorg, for ingen af teorierne
taler direkte om emnet. Dernæst viser forfatteren i 2. del, hvordan hver enkelt omsorgsteori kan bidrage til
bedre at forstå og handle i den konkrete kliniske praksis, sundhedspersonale står midt i. Netop at læse
teoriernes svar på ens spørgsmål frem og at forstå praksis bedre i lyset af teorierne er den udfordring,
mange kæmper med. Her får de i et let læst sprog et fornemt – og fuldstændig jordnært eksempel på,
hvordan det kan gøres, og samtidig et godt billede af, hvad åndelig omsorg er, og hvilken forskel den kan
gøre.
Bogen anbefales varmt til alt plejepersonale.